Bestyrelsens beretning 2007.
Og så vil jeg gerne præsentere mig selv og bestyrelsen, for de nye medlemmer.
Mit navn er Kenneth og jeg er sekretær i regionen, min opgave er alt det administrative, bla. indkaldelse til denne regionalforsamling, til bestyrelsesmøder, referater af samme og så er det mig der skriverkarl til regionsiden i Oasen.
Kasserer: Calle
Bestyrelsesmedlem 1: Morten
Bestyrelsesmedlem 2: Tom
Chef instruktør: Nicolai
Instruktør: Martin
Regionens hjemmesideredaktør: Jacob
Det er os der får tingene til at fungere i regionen, koordinerer de forskellige arrangementer, lægger kalenderen, opdaterer hjemmesiden, osv. men det skal lige bemærkes at det ikke behøver at være os der lave alle de ting, alle kan deltage, men sådan er det altså lige pt.
Og hvad fik vi så ud af 2006.
Et af vores store problemer i regionen er, at vi ikke kan få tilladelser til at køre i terræn.
Alle grusgrave er prøvet, stort set alt er prøvet, men svarerne er nej.
Medlemmernes mulighed er så naboregionen, men der løber så hurtigt nogle kilometer på når man skal til op til sydsjælland.
Det afskærer os så, desværre, fra at lave regulære terrænarrangementer og det kunne jo ellers, specielt med vores køretøjer, være lidt interessant, vi husker stadig Morten og Martins 2-bils trophy for et par år siden, et lækkert terrænarrangement med rigtig god deltagelse fra hele landet, så der er ikke fordi vi ikke kan.
Det bringer mig videre til Det Grønne Bevis - det er en uddannelse af vores medlemmer til at køre sikkert og fornuftigt i terrænet, så i ikke ødelægger jeres biler og er til fare for os andre, det sørger vores skarpe instruktører for.
Alle medlemmer, der vil køre terræn i DLRK regi, skal have det grønne bevis og i marts måned fik 14 medlemmer terrænbevis og det er en fornøjelse at se helt grønne Land Rover chauffører stå og kigge på bakkerne og så udbryde >det der, det kan jeg bare ikke< og så efter en gang teori og en praktisk køretur med div. indlagte øvelser, så kommer folk tilbage mod os med armene i vejret og råber YES og så ved vi jo godt at der kan blive lidt trængt i styrehuset på Land Roveren, specielt hvis mand og kone tager beviset sammtidig og det kan vi absolut anbefale at man gør, man lærer alle at bruge bilens funktioner og finder ud af hvad den kan og ikke mindst hvad den ikke kan, det udvider også fornøjelsen for hele familien at alle kan få en tur i plutten.
Vi holder Grønt Bevis kursus den 21 april.
I regionen holder vi også skt. Hans aften, sidste år havde vi en rigtig hygge aften hos grillmester Calle i Holeby, vi køber fælles ind og ryger hele byen til i lækker grillhørm og til megen undren er vejret altid helt kanon.(vi skal lige huske at få fotokopieret sangen til i år)
Så vil jeg sige lidt om uge 30 2006, der var det vores klubs 30 års fødselsdag og landsarrangement, det blev afholdt i tæt samarbejde med Ebeltoft Zoo, på Djursland.
Årskort til parken for hele familien, var indcluderet i arrangementsgebyret og vi havde privat adgang til parken, gennem en speciel bagindgang.
Til arrangementet var der 350-375 køretøjer og på det højeste var der 7-800 mennesker på campen, der var deltagelse fra Nederlandene, Belgien, Tyskland, England, Sverige, Norge og sikkert fra et par lande mere, sågar fra Bornholm, hvor dette års landsarrangement finder sted, også i uge 30.
Det var en helt fantastisk oplevelse for de ca. 18 medlemsnumre der deltog her fra regionen.
Bare at gå rundt på pladsen og kigge på Land Rovere i alle mulige mystiske modeller og alle afarter af opbygninger og ombygninger, og se alverdens snedige løsninger på alt muligt, jo man må sige Land Rover folket er meget kreativt, det var et sandt eldorado for Land Rover entusiaster.
Jeg vil også nævne nogle af regionens flotte resultater ved landsarrangementet:
Gymkhana: Gaute og Karin på 3 plads
Tom og Cecilie på 12 plads
Winch recovery: Team Morten Langerup på 2 plads kun
10 point efter nr. 1
Team recovery: kombiholdet Nicolai dk og Karin N på 8.
plads
Trophy: Reg. Lolland/Falster på 3 plads med 1198
point efter nr 2 med 1199 point og nr. 1
med 1200 point. Det var så tæt som det
kunne være og det er uhyggeligt små
marginaler der skiller de 3 første pladser.
Trial: lang blad fjeder Gaute på 1 plads og Karin på 2 plads.
Kort skruefjeder: Morten Langerup på 6 plads og mon ikke der er fordi konkurrencen ikke er på tid så det går simpelthen for langsomt for Morten, der skal være flere omdrejninger på motoren for han er rigtig skarp.
Lang skruefjedre: Inger N på 1 plads og Ketil fra N på 2 plads, det er mand og kone så mon ikke det er sundt med lidt intern konkurrence.
Og da var os der arrangerede Minitrophy, fordi vi vandt sidste år kunne vi jo ikke deltage, så i år var det Nordsjælland der løb med stenen, men ellers er det jo efterhånden tradition for at det er L/F der har stenen hvert andet år og forskellige andre regioner der har den når vi ikke har den.
Og som kuriosum kunne man i februar nummeret af det engelske magasin Land Rover Entusiast læse en flot artikel om vores fødselsdags/Landsarrangement, det siges at det var det største Land Rover arrangement der lavet uden for England, nogen sinde!
Men hvis vi lige pt. ikke kan køre terræn, hvad kan vi så, jo de sidste par år er der kørt nogle rigtigt gode greenlaninger på Falster og på Møn, det kan vi, og det gør vi.
Det er mægtigt hyggeligt at køre med, i en Land Rover karavane på 15 – 20 biler, ud af de alle små veje og steder hvor man normalt ikke kommer, og hvor der aldrig er inviteret biler før, jeg tænker her specielt på godset Nordfeldt på nord øst Møn, hvor ejeren ikke en gang vil have jagt på sine naturskønne områder, der fik Per Lundsager og Charlotte tilladelse til gennemkøre hele området på kryds og tværs, dog kørte ejeren selv forrest, på turen, på sin 6 hjuls trukkene ATV’er med personpåhængsvogn, det var noget ungerne hyggede sig med, og som Per sagde; godsejeren er også selv lidt af et legebarn.
Vi afslutter som regel disse greenlaninger med aftensmad, som kan være over grillen, enten medbragt mad eller fællesindkøbt og så betaler man for at spise med, og drikkevarer skal altid selv medbringes.
Vores traditionsrige strandtur og julefrokost i november måned er en årligt tilbagevendende begivenhed, vi får tilladelser til at køre op og ned langs stranden på øst Falster, når vi vender, så kører vi lige i land og spiser en skudefuld æblegrød, som i år blev serveret i Henriks Sanky trailer og det smager bare godt med kaffe og æblekage, med den salte vind i kinderne.
I år kørte vi så hen til et lille julemarked på vejen fra stranden, hvor indehaveren, i flere år, med næsen trykket flad mod ruden, havde set os bare køre lige forbi og hver gang tænkt, bare de ville komme ind, men i år gjorde vi det og det var mægtigt hyggeligt.
Efter en lille improviseret greenlaning kørte vi hen til Beate og Leif i Tingsted, hvor der var dækket op til 30 personer oppe på loftet.
Vi fik maden udefra og havde en rigtig hyggelig aften.
Og hvordan ser det så ud i år.
Foreløbig er der i marts planlagt et foredrag af Charlotte og Jim, der handler om deres tur til Island i sommeren 2006,
I maj har vi greenlaning på vest Lolland,
og i juni har regionen 25 års fødselsdag og i skal nok blive inviteret, også i juni har vi så igen skt. Hans aften,
der er landsarrangement på Bornholm i uge 30,
i august er der en greenlaning på Møn med overnatning,
i september er der greenlaning Tour de Falster.
Vi har også planer om en værkstedsdag/aften, hvor man kan hjælpe hinannen med at reparere, kontrollere olie, skifte olie eller bare få kareten på en lift og se den lidt fra neden.
Der er også indlagt uformelle småtræf som for eksempel Gisselfeldt Kloster der i april holder Land Rover udstilling for både forhandlere og private.
Vi har vores klubaftner og det er ca. den sidste mandag i måneden.
Sådan ser det stort set ud hen over noget af året og med hensyn til tider og steder så står det på vores kalender og det kommer også i Oasen, når den kommer.
Og så vil jeg bare slutte med at sige, at I kan altid, ringe eller sende en mail til en i bestyrelsen, hvis i har forslag, kritik, eller i bare har noget at spørge om.